Hos Motoriktræning testes synet ved hjælp af en anerkendt amerikansk samsynstest.
Testen består af 15 stereokort, som indeholder 2 billeder (et billede til højre øje og et billede til venstre øje), herved får man et meget omfattende og godt billede af synet, som både er vigtig information i forhold til at teste synet, men også i forhold til hvordan man efterfølgende skal træne øjets muskulatur, så synet bliver optimalt.
Følgende bliver testet
Kort 1-4: Samsyn på afstand. Viser højre og venstre øjes evne til at stille skarp det samme sted på afstand, både i den vandrette og lodrette linje.
Kort 4½-6: Klart syn på afstand. Viser om både højre og venstre øje ser klart på afstand, som f.eks. til tavlen. Dovent øje eller tendens til dovent øje, vil også kunne ses her.
Kort 7: Viser om der er 3D syn
Kort 8-9: Farvesyn. Viser om der er tendens til farveblindhed.
Kort 10-11: Samsyn på nært hold. Viser højre og venstre øjes evne til at stille skarp det samme sted på nært hold (læseafstand).
Kort 12-14: Klart syn på nært hold. Viser om både højre og venstre øje ser klart på nært hold (læseafstand). Dovent øje eller tendens til dovent øje, vil også kunne ses her.
Manglende samsyn viser sig ved dobbeltsyn, skygger efter bogstaverne og træthed ved læsning. Manglende samsyn er når højre og venstre øje ikke arbejder optimalt sammen, hvilket gør at hjernen bruger al energi, på at samle øjnene, frem for at huske det læste. Mange børn, unge og voksne sidder med dårligt samsyn, der ikke er opdaget, fordi man ikke normalt tester for dette i Danmark.
Samsynsvanskeligheder giver ofte hovedpine og træthed ved læsning. Hovedpinen kommer, fordi man konstant er på overarbejde når man læser. Jeg møder stadig mange mennesker i skolesystemet, som ikke kender til samsynsvanskeligheder, og det er helt katastrofalt for vores uddannelsessystem. Rigtig mange børn og unge mister lysten til at læse, fordi de lider af samsynsvanskeligheder, som er en fysisk brist i øjenmuskulaturen. Øjen muskulaturen kan forholdsvis nemt genoptrænes. Genoptræningen udføres i dag af privatpraktiserende optometrister eller motorikkonsulenter med erfaring i samsynstræning, som her i klinikken.
Skelere kan ikke få øjnene til at samarbejde, men kan ofte selv bestemme, om de vil bruge højre eller venstre øje, alt efter i hvilken retning de skal se. Når der slet ingen samsyn er, er der intet 3 D syn, og man har ikke fornemmelsen af afstand, som er meget vigtig, når man er fysisk aktiv. Når vi cykler eller spiller bold, er vi meget afhængige af et godt dybdesyn for at bedømme afstande. Mangler man fornemmelsen for dybde, er man ofte meget mere usikker, når man skal lære at cykle, og man er meget nervøs for at få en bold i hovedet, for man kan ikke vurdere om bolden er 10 cm eller 20 cm væk, - ”så hvornår er det, man skal lukke hånden, for at gribe bolden”.
Skelen giver ofte indlæringsvanskeligheder og næsten altid motoriske vanskeligheder. Skelen kan trænes væk eller forbedres væsentligt, men det er hårdt arbejde, fordi musklerne er meget spændte. Det er vigtigt at påbegynde træningen så tidlig som muligt. Kom gerne i klinikken allerede mens dit barn er baby, og få ideer, til hvordan I kan træne øjnene gennem leg.
Kan afhjælpes med briller, men også her er der en gruppe, som bliver overset. Evnen til at se klart og tydeligt kan godt være dårlig, selvom synsstyrken, som måles hos optikeren, viser at der ingen styrke er. Dette skyldes, at musklerne omkring linsen og hornhinden enten er for svage eller for stramme. Når musklerne ikke arbejder optimalt og ens omkring øjet, bliver billedet uskarpt. Det betyder, at teksten bliver sløret, i stedet for tydelig, og det giver nedsat lyst til at læse.
Musklerne kan forholdsvis nemt genoptrænes ved øjentræning.
Betyder at hjernen har valgt det ene øje fra og personen bruger kun synsindtrykket fra det ene øje. Ofte vil der være et svagt syn på det dovne øje, som kan styrkes ved brug af klap og motorisktræning af øjets muskulatur. Har man et dovent øje, har man ikke 3 D syn, hvilket gør det svært at vurdere afstande og man vil ofte fravælge sportsgrene, som kræver god dybdesyn, som f.eks. boldspil og motorsport. Dovent øje behøver ikke at give indlæringsvanskeligheder, da man ofte er bedre stillet, end en person med to stærke øjne, som ikke arbejder sammen. Ofte ses dog lidt langsommere læsehastighed hos personer med dovent øje.
Dovent øje kan genoptrænes, men det gælder her som ved skelen, at jo tidligere man kommer i gang, jo nemmere er det.
Hjælp dit barn til bedre trivsel gennem den rigtige træning.
Motoriktræning på tv og facebook